I Danmark benytter vi system IALA-A der i hovedtræk beskriver at hvis man er for indadgående, er styrbord bøje grøn,
og bagbord bøje rød. Man er indafgående når man sejler ind i en fjord eller havn, eller når man sejler modstrøms.
Silkeborg Søerne der er en del af Gudenåen hvor strømmen løber fra Ry
mod Silkeborg, og man er derfor indafgående når man sejler mod Ry.
Sømærker og fyr er opsat i perioden mellem klubbernes standerhejsning
og standerstrygning
Tryk her for at hente en fil med sømærkernes placering i GPX format til at
importere i din kortplotter
I Brassø er opsat 5 sømærker.
F1 Grøn styrbordsmærke der blinker grøn hvert 3. sekund. (Fl.G.3s)
F2 Rød bagbordsmærke der blinker rød i et halvt sekund hver 5.
sekund. (Fl.R.5s (0,5+4,5))
F3 Grøn styrbordsmærke der blinker grøn i et halvt sekund hver 5.
sekund. (Fl.G.5s (0,5+4,5))
F4 Grøn styrbordsmærke der blinker grøn 3 gange hvert 10.
sekund. (Fl(3)G.10s)
F5 Nord kardinal uden lys.
I Borresø er opsat 5 sømærker.
F20 Grøn styrbordsmærke der blinker grøn 3 gange hvert 10. sekund. (Fl(3)G.10s)
F21 Nord kardinal uden lys. Afmærker øst-vestgående grund på 100 meters længde.
F22 Isoleret fareafmærkning der blinker hvid 2 gange hvert 10. sekund. Indikerer stengrund. (Fl(2)10s)
F23 Syd kardinal uden lys. Indikerer stengrund.
F24 Midfarvandsafmærkning. Langt hvidt blink hvert 10.sekund. (LFl.10s)
I Julsø er opsat 4 sømærker.
F50 Grøn styrbordsmærke der blinker grøn 3 gange hvert 10. sekund. (Fl(3)G.10s)
F51 Nord kardinal der blinker hurtigt hvidt. (Q)
F52 Nord kardinal der blinker hurtigt hvidt. (Q)
F53 Midfarvandsafmærkning. Langt hvidt blink hvert 10.sekund. (LFl.10s)
I Birksø er opsat 2 sømærker.
F60 Rød bagbordsmærke der blinker 2 røde blink hvert hver 5. sekund. (Fl(2)R.5s)
F62 Nord kardinal der blinker hurtigt hvidt. (Q)
Hvad betyder sømærkerne?
Grøn sideafmærkning.
Når man er for indgående markerer en grøn sideafmærkning
højre side af et sejlløb eller havneløb.
Du skal således have de grønne afmærkninger på styrbord
(højre) side når du sejler mod Ry, og bagbord side når du sejler
mod Silkeborg.
Rød sideafmærkning.
Når man er for indgående markerer en rød sideafmærkning venstre
side af et sejlløb eller havneløb
Du skal således have de røde afmærkninger på bagbord (venstre)
side når du sejler mod Ry, og styrbord side når du sejler mod
Silkeborg.
Midtfarvands afmærkning.
En midtfarvandsafmærkning kan anvendes til at markere
begyndelsen eller afslutningen på en kanal, fjord eller et havneløb.
Skal holdes på bagbord side både når du er indgående og udgående.
Isoleret fareafmærkning.
En isoleret fareafmærkning markerer en forhindring under
vandoverfladen, der udgør en risiko for skibsfarten. Det kunne f.eks.
være en sten, sandbanke eller lignende på lav dybde. En isoleret
fareafmærkning kan passeres på alle sider. En isoleret
fareafmærkning er placeret lige over risikoområdet.
Nord kompasafmærkning.
En kompasafmærkning markerer en farezone eller forhindring samt
på hvilken side forhindringen skal passeres. Et nordmærke skal
således passeres nord om for at undgå forhindringen.
Nord kompasafmærkning. (på bøje)
Betyder det samme som ovenstående.
Vi har nogle steder på søerne hvor bundforholdene gør at vi fremover
også vil anvende nord kompasafmærkninger monteret på bøje.
Syd kompasafmærkning.
En kompasafmærkning markerer en farezone eller forhindring samt
på hvilken side forhindringen skal passeres. Et sydmærke skal
således passeres syd om for at undgå forhindringen.